Presseinformation fra Bambino Mam AB, 10.10.2008
 

Nyt design fra Japan:
MoshiMoshiKawaii til Sverige!

 

Ved første øjekast har de små søde kaniner forskelligt udseende og forskellig personlighed. Men MoshiMoshiKawaii er også en del af den japanske popkultur. Nu kommer det unikke design til Sverige og pynter på MAMs forårskollektion af sutter.

Pirat-Moshi, Jordbær-Moshi og Super-Moshi er nogle af de kaniner, der til foråret kommer til at pynte på sutterne fra MAM. Alle figurernes tøjstil, attituder og egenskaber er individuelle.  Nøjagtig ligesom små børn lever kaninerne i en verden af drømme og fantasier.  Karaktererne kan forvandles til alt – en cowboy, en stjerne, en bi, en svamp – og derfor kan de indgå i en hvilken som helst fabel eller fortælling.

Designet har fået meget opmærksomhed i hjemlandet og spredes nu over hele verden.  I Europa går kaninmotivet under navnet MoshiMoshiKawaii og fås i forskellige varianter, så de matcher hvert lille barns unikke personlighed.  
 

 
En forbindelse til barndommen
For MoshiMoshiKawaii er mere end blot søde billeder af kaniner. Nøjagtig som Hello Kitty indgår de også i det japanske fænomen, der kaldes ”kawaii”. Ordet betyder ”nuttet” på japansk, men bruges i dag også i en bredere betydning til at beskrive noget, der er smukt, uskyldigt, småt og charmerende. Kawaii har siden 1970’erne spillet en stor rolle i den japanske popkultur, og det at være ”kawaii” er noget, som både børn og voksne stræber efter.
For de ældre er det først og fremmest barndomsassociationerne, der lokker. Små maskotter, som MoshiMoshiKawaii, kan fremkalde lykkelige minder fra dengang, da man var lille.
- Kawaii handler om at synes om det, der er nuttet – uanset alder. Hos MAM glæder vi os over at kunne præsentere et sutdesign, der kan tiltale både børn og forældre, og som rummer en interessant historie fra en anden kultur, siger Susanna Sjögren. 

MAMs MoshiMoshiKawaii-kollektion fås på Ulti MAM sutten med sugedel i silk teat eller latex. Kollektionen kan købes i butikkerne fra uge 6.

Få flere oplysninger eller stil spørgsmål til produktchef Susanna Sjögren på Bambino MAM AB, susanna.sjogren@bambino-mam.se, telefon 08-545 180 74.

Hent højtopløselige billeder :